Oscars 2015 – Recap

Så er jeg klar med et resume af årets Oscar show.

Det er første gang jeg har set selve showet, og det var klart en oplevelse jeg ikke glemmer.

Det var ikke ligefrem det bedste show, det var lidt forudsigeligt og humoren var desværre ikke så god som den kunne have været. Men er man i selskab med andre er det stadig en hyggelig oplevelse.

Birdman blev aftenens helt store vinder, og løb med hele fire Oscars. 

Jeg havde som så mange andre forventet et tæt løb mellem Birdman og Boyhood.  Boyhood vandt dog kun en Oscar. 

Jeg mener klart at Boyhood havde fortjent at vinde i flere kategorier. 
The Grand Budapest Hotel vandt også fire Oscars, dog nogle mere tekniske priser.

Big Hero 6

Big Hero 6 er den nyeste i en lang række af succesfulde Disney animationsfilm, og er Oscar nomineret i kategorien Bedste animationsfilm.

Filmen forgår i fremtidsbyen San Fransokyo og handler om den 14-årige dreng Hiro Hamada som har en stor viden og interesse for robotter.
Hans storebror (Tadashi Hamada) mener at han spilder sin tid og sine på ulovlige robotkampe og overtaler ham derfor til at starte på San Fransokyo  Institute of Technology, et universitet hvor han sammen med andre kan få lov til at bruge sin viden til noget godt og fornuftigt.
Men tragisk ulykke dræber Hiros storebror da universitetet sprænger i luften, og det sidste minde Hiro har om ham er Baymax, en blød og hyggelig Healthcare robot som Tadashi udviklede mens han gik på Universitetet. 

Birdman

Lad mig starte med at sige at Birdman er en virkelig fucking underlig film, og den er bestemt ikke for alle. 
Der er tidspunkter i filmen hvor man sidder og spekulerer over hvad filmen i bund og grund handler om og andre tidspunkter hvor filmen er så genial at det næsten er ligemeget hvad den handler om. Når det så er sagt er Birdman også en helt fantastisk film, skuespillet er i top, og det filmiske aspekt fungerer også rigtig godt, på trods af at store dele af filmen egentlig er filmet teater. 

Boyhood

Boyhood er en film oplevelse ud over det sædvanelige.  

Filmen Boyhood som udkom i 2014 er et utroligt imponerende og nytænkende koncept rent filmisk.
Filmen i sig selv har taget 12 år at lave, og det er ikke på grund af indviklede CGI-effekter eller lignende.
Grunden til at filmen har taget så lang tid er fordi at vi reelt følger de samme personer gennem 12 år, skuespillerene er hverken skiftet er gået gennem computer eller makeup behandlinger for at få dem til at se ældre ud, nej det er rent faktisk de samme personer gennem 12år.
Skuespillerene varierer mellem kendte ansigter som Ethan Hawke og Patricia Arquette, til mere ukendte personer som eksempelvis hovedrolleindehaveren Ellar Contrane.
Det er helt utroligt og fantastisk at noget som dette kan lade sig gøre, og især at det kan gøres uden at nogen har hørt om det. Det er et filmisk gennembrud, og noget der aldrig er set før og hvem ved måske kommer vi til at se flere film af den her slags i fremtiden?